Mere end 150 mennesker mødte mandag aften op i Røddinghus for at se bypremieren på den nye Røddingfilm.

Lokalrådet og arbejdsgruppen bag filmen – Rødding Filmcrew – havde inviteret til premiere og spisning.

Interessen for arrangementet var overvældende, og da pladsen i Røddinghus blev for trang til så mange spisende, blev der dækket op i Skibet. Vinden var en udfordring, men alle var forberedte og havde trøjer og vindjakker med, så det blev en hyggelig aften.

Lokalrådet benyttede lejligheden til at fortælle om muligheden for at blive personlig medlem af Lokalrådet, for derigennem at støtte de initiativer og arrangementer, som skal gøre Rødding endnu bedre, og sætte byen på landkortet i bevidsthede hos mulige tilflyttere. Lokalrådet udsender inden længe mails og opslag, som fortæller mere om mulighederne og det praktiske omkring indmeldelse.

Filmen kan nu ses her: https://roddingviborg.dk/nye-gaester/