Fredag d. 8. juni om eftermiddagen fejres Brugsens nye loftslys med smagsprøver og gode tilbud rundt i butikken.

Brugsen har gennem længere tid haft problemer med lyset, da lysstofrørene kun holdt kort tid i de gamle armaturer.

2 store pengedonationer fra henholdsvis Martin Brorson Nielsen og Røddings erhvervsklub REK, har været altafgørende for at dette projekt er blevet realiseret.

Endvidere har en gruppe af frivillige fra Brugsens venner brugt 3 aftener på at få loftet malet, inden det nye lys blev sat op.

Brugsens venner er en forholdsvis ny gruppe af borgere, som byder ind med hver deres kompetencer i Brugsens dagligdag. En dagligdag som i øvrigt skildres i TV Midt/vest programmet – ”Liv i Brugsen”, sendt første gang d. 4. juni.

Uddeler Trine Kjeldsen og bestyrelse takker for henholdsvis donationer og arbejdsindsats, og glæder sig dagligt over den oplyste butik.

Lysfesten starter d. 8. juni kl. 15.