Kirken

PRÆSTEINDBERETNING VED VEDR. RØDDING-LØVEL-PEDERSTRUP SOGNE

17. december 1773.
Hans Henrik Sadolin

Nedenstående er scannet fra Bonden, kirken og skolen – præsteindberetninger 1773-74 fra Viborg Stift om helligdagenes forsømmelse og skoleforholdene på landet. Udgivet af Landbohistorisk Selskab i samarbejde med Historisk Samfund for Viborg Amt ved Jens Holmgaard, Odense og Viborg 1986.
Underretning for, hvad der i Rødding, Løvl og Pederstrup sogne i henseende til søn- og helligdagenes forsømmelse, skolevæsenets forbedrelse, onde sædvaners afskaffelse, med de dertil tjenligste midler er at bemærke og indberette.
1. Forsømmelse i kirken kan jeg for den korte tid i embedet dog ej så meget påanke undtagen Røddings menighed, hvoraf som oftest savnes den halve. Nærmeste grund hertil bliver … at de tilhørende lemmer er så nærboende købstaden, hvor de nu frem for nogen tid så jævnlig rejser til, helst løverdagen, der er torvedag, hvor de søger at erstatte dem selv manglen hjemme af det så højlig forbudne brændevin på landet, hvilket gør sådanne uskikkede til dagen derpå at møde i de offentlige forsamlinger. Skulde sligt hæves, synes det rådeligst at forflytte torvedagen til en anden dag i ugen og enten mod en tålelig afgift at lade bonden benytte sig at sit korn med fornøden indskrænkning eller og aldeles forbyde brændevinsbrænden såvel i købstæderne som på landet.
2. Skolevæsenet her såvel som på landet i almindelighed er i slet stand. I disse sogne skulde det vel synes efter den … gode foranstaltning af afgangne fru Kierulf, som dertil har henlagt anseelig til løn for skoleholderne i ermeldte sogne, at der måtte findes en god oplysning iblandt ungdommen. Men hverken den ældre eller yngre ungdom besidder den fornødne kundskab … Årsagen hertil er især for den største hob forældres og hosbondes forsømmelse, ja deres børns uforsvarlige fraholden i at lade dem søge skolen … både sommer og vinter, besynderlig om sommeren, da mange har små børn, der ej kan nytte dem noget til kvæget eller arbejde, dog er de hjemme. Skoleholderne måske er ej heller for at forulejlige dem med de få børn, der vilde og kunde søge skolen, og altså har forlængst indført denne fordærvelige skik. Hertil kan vel og henføres, at den idelige overhøring i kirken fattes, af årsag her er 3 store sogne, altså kun hver 3. søndag katekisation og vel undertiden derunder for embeds hyppige forretninger i så vidtløftige sogne. Hertil kunde vist skoleholderne, besynderlig om de dertil var dygtige, deres assistance behøves og understøtte mangelen i behøvende tilfælde. Degnen i Rødding, der tillige er skoleholder og holder substitut, kunde vel billigen imponeres at overhøre og undervise ungdommen i Rødding kirke, når der var messefald, efter foregående advarsel til møde søndagen tilforn af præsten. Og skoleholderen i Løvl, der er kaldet af Sødals ejer hr. A. Frisenberg, men endnu ej prøvet af vedkommende, hvad enten han dertil er dygtig heller ej, som og holder substitut i vinter, for videre at se sine fordele ved fogderiet, kunde vel og imponeres at undervise ungdommen i Løvl og Pederstrup kirker i præstens forfald, og hver gang der var messefald. End burde det pålægges de herrer proprietærer alvorligen at række hånden herudi, at alle ting kunde ske skikkeligen til Guds ære og ungdommens bedste i den sande gudsfrygt, samt være den, der som vågende vilde opagte sine underhavende til at følge deres foresattes velgrundede og jævnlige formaninger, ja lade de skødesløse forældre i deres børns … undervisning straffe således, at andre tager deraf eksempel, samt alle og enhver, der viste sig forsømmelig, forargelig i og uden kirken.
3. Af onde sædvaner er ej mange, mindre grove, her indsnegne sig i sognene, undtagen at når nogen ved døden afgår, forlanges som en gammel skik sang og ringen, skønt præsten ingen forretning har uden at læse for på, hvilket strider imod forordningen.[1] Årsagen er denne, [at] dette er hæderligt og uden skillings bekostning. Nu siden jeg ankom, er det forblevet ved allern. forordninger.
Bryllupper vil de og have på søn- og helligdage for des bedre at få folk til sig, da dog sådan skik er til lasternes fordobbelse, som går i svang ved slige gilder. En frugt af hoveriet. Hosbonden burde derfor have indseende med sligt og give moderation for sådanne på den tid, eller og, efter slig tilbud, påligge dem den mulkt, der straksen kunde udpantes.
1 Pastor H. H. Sadolin var tiltrådt i febr. 1773.
2 Siden forordning af 4. juni 1689 første gang forbød brændevinsbrænderi hos almuen på landet i Danmark og andre kroer end de privilegerede, fulgte igennem 1700-tallet talrige forordninger, der indskærpede og strammede forbuddet. Den seneste og hidtil strengeste var udkommet 2. sept 1773.
3 Margrethe Dorothea Braes (1692-1740), g.m. Anders Mortensen Kiærulf (16621735) til Sodal. Hun stiftede 1740 et legat på 2000 rd. til skolen og 12 fattige på Sødal gods (Hofmans Fundationer, IH, 407ff.).
4 Pålægges.
5 Andr. Friisenberg, ejer af Sødal 1766-80
6 Meningen er ikke klar. der kan måske være tale om, at den kaldede skoleholder i stedet fungerer som ride- eller ladefoged på Sødal.
7 Forordning af 7. nov. 1682 (m. sen. ændringer). Meningen er fmtl., at der forlanges sang og ringen, selv om der ikke af præsten er begæret ligprædiken efter jordpåkastelsen, hvormed begravelsen if. ritualet indledtes.

 


[1] Forordning af 7. nov. 1682 (m. sen. ændringer). Meningen er fmtl., at der forlanges sang og ringen, selv om der ikke af præsten er begæret ligprædiken efter jordpåkastelsen, hvormed begravelsen if. ritualet indledtes.