ÉN BY - EN SPONSORAFTALE
5 aktivitetsskabende foreninger i Rødding er gået sammen om Rødding-puljen – en pulje, der skal gøre det nemmere og mere enkelt for dig at få økonomisk støtte, hvis du ønsker, at der skal ske noget til gavn for os alle i vores fælles by. Røddingpuljen støtter både anlægsprojekter og aktiviteter, der skaber fællesskab, udvikling og engagement i Rødding.
Foreningerne bag Røddingpuljen er:
- Rødding Lokalråd
- Røddinghus
- Rødding Forsamlingshus
- RUIF
- Rødding Menighedsråd
Foreningerne koordinerer aktiviteter og hjælper hinanden med både planlægning og afvikling af events – og på sigt flere fælles arrangementer såsom Nisseløb og Græskarudskæring. Røddingpuljen bakker naturligvis op om Rødding Sommerfest i uge 24 og er garant for, at sommerfesten kan blive til noget.
Puljen er blevet aktiveret flere gange i løbet af de halvandet år, den har eksisteret. Der har blandt andet været vinarrangementer, hvor Røddingpuljen har fungeret som underskudsgarant. Den nye informationstavle ved købmanden er også finansieret af Røddingpuljen. For nylig er puljen igen blevet aktiveret, så vi kan få en ny hjertestarter ved købmanden. Her kommer der snart en ny varmeboks, så vi i fremtiden har en driftssikker hjertestarter midt i byen.
Hent flyer om RøddingPuljen her:
RØDDINGPULJEN
Hvad støtter puljen?
| Projekter | Puljen støtter bl.a. større anlægsprojekter i Rødding, som vi vurderer vil være til gavn for Rødding og omegn. Legepladsen er et godt eksempel på et projekt som Puljen ville kunne støtte – men mindre kan også gøre det. |
| Events | Puljen kan fungere som underskudsgaranti for foreninger eller aktivitetsgrupper, der ønsker at lave foredrag/koncerter eller lignende, men som ikke kan bære risikoen ved en booking, som må aflyses. |
| Materialer | Puljen kan støtte anskaffelse af materialer, som kommer størstedelen af byen til gode. |
Hvad støtter puljen ikke?
Puljen støtter ikke anskaffelse af materiale, som udelukkende har relevans for en enkelt forening eller aktivitet (f.eks. nye fodboldmål el.lign.).
Puljen støtter heller ikke arrangementer, der er målrettet en lukket gruppe personer (vejfester eller andet, hvor der ikke er ’åben tilmelding’).
Hvordan uddeles midler/tildeles støtte?
De fem foreninger, der står bag puljen, mødes min. to gange om året og vurderer de ansøgninger om støtte, der er kommet ind. Er der ansøgninger, der ikke kan vente, forsøger vi at sikre svar inden for en evt. frist – der skal dog påregnes en vis behandlingstid.
Foreningerne skal være enige om at uddele midler, og beslutninger træffes ved simpelt flertal (men der tilstræbes naturligvis konsensus).
Hvordan søger man?
Der søges om støtte til et projekt, arrangement el.lign. ved at sende en mail til roddingpuljen@hotmail.com.
Mailen skal indeholde:
- Beskrivelse af projekt/arrangement
- Beskrivelse af ansøger
- Målgruppe (hvem kommer det til at gavne)
- Økonomisk overblik (budget, behov for støtte mv.)
- Kontaktinfo på ansøger
Tak til vores sponsorer
Guld
- Tømrefirmaet ByWinkler, Dit Sekretariat, Viborg Eksportstald ApS, Scandflor, Ringkjøbing Landbobank, F.K. Managment, Jokumsen Entreprenør og Aut. kloakmester, Hans Jokumsen, Min Købmand og Viborg Gulvforum.
Sølv
Bronze
Læs mere om vores forskellige sponsorpakker og skriv til Rødding Lokalråd, hvis du er interesseret i blive sponsor: