Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Viden om vand – offentligt foredrag AAU

29. oktober 2019 @ 18:45 - 21:00

Når vi søger efter liv i universet leder vi efter vand da det er grundlaget for alle de livsformer vi kender – fx udgør vandmolekyler 75 % af vores krop. Selvom vandmolekylets kemiske formel, H2O, er simpel og kendt af næsten alle, så er vand alligevel det mest forunderlige af alle stoffer. Hemmeligheden bag vands mange forunderlige egenskaber – dermed også forståelsen af vandets betydning for liv – ligger ikke i det enkelte vandmolekyle, men i samspillet mellem vandmolekylerne.

Ved brug af ny laserteknik, med blandt andet ultrakorte laserpulser, har forskerne fået ny indsigt i hvordan de enkelte vandmolekyler bevæger sig og forskerne har fået viden om det komplicerede samspil mellem molekylerne. Med denne viden forstår vi bedre de mange biologiske processer hvor vandmolekylet spiller en afgørende rolle – fx i planternes fotosyntese, i øjets synssans og i at beskytte cellernes DNA.
Det er også vands usædvanlige egenskaber der er afgørende for Jordens klima og den måde Solens energi fordeles på Jordkloden. Du vil støde på begreber som kemisk binding, energi, varmekapacitet, overfladespænding samt fotoner og få en større forståelse af hvorfor vand har så stor betydning for os og vores klode.

Mød op i Arken kl. 18.45 til dette spændende foredrag.

Detaljer

Dato:
29. oktober 2019
Tidspunkt:
18:45 - 21:00
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Menighedsrådet
Se Arrangør hjemmeside

Sted