Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Første opstartmøde med Rødding Runners

3. februar 2018 @ 10:00 - 12:00

Gratis

På gårsdagen møde i Arken med Lokalrådet og en masse af byens borgere, var der blandt mange andre gode idéer et ønske om, at der blev etableret en “løbeklub”, eller en interessegruppe for løbere i byen. Den var vi 4 personer der greb, og har allerede nu besluttet, at vi sætter i gang med det samme.

Løber du, eller vil du gerne i gang med at løbe ?
Mangler du følgeskab eller fællesskab omkring din lyst til at løbe, så er denne gruppe måske noget for dig. Alle kan være med. Tykke, tynde, gamle eller unge. Om du kan løbe langt eller bare er motionsløber eller er dit ønske at komme i gang med løb for at få lidt motion, så søg efter gruppen Rødding Runners her på facebook og kig med.

Tanken er, at vi i denne gruppe kan lave aftaler om løb, finde følgeskab eller fællesskaber omkring vores fælles interesse.
Det er ikke så vigtigt, hvor langt du kan løbe, eller hvor hurtig du løber. Det er heller ikke af betydning, om du kan løbe på bestemte dage eller om du løber på asfalt eller helst i skoven. Vi finder de ruter der passer og har interesse lige netop den dag man mødes.

Gruppen kan også bruges til at lave individuelle aftaler eller skubbe lidt kærligt til nogle af dem, som måske har brug for puf for at komme i tøjet og komme afsted.

Så savner du indimellem løbe-selskab, skal du bruge noget motivation til at stile efter et bestemt mål i 2018, så kig i gruppen, om ikke du kan finde én eller flere, som har lyst til at være med.

Lad os sammen nyde den skønne natur omkring os og få lidt sved på panden.

Vi starter ud med at mødes første gang til fælles start LØRDAG D. 3. FEBRUAR KLOKKEN 10 ved Søhuset. Indtil da, kan vi mødes i den nævnte gruppe, som jeg håber vi kan få en masse godt ud af. Lad os se, hvad det udvikler sig til.

Detaljer

Dato:
3. februar 2018
Tidspunkt:
10:00 - 12:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Rødding Runners
Telefon
29725052
E-mail
trinesvenstrup@gmail.com

Sted

Rødding Sø
Kirkegade 32
Tjele, 8830 Danmark
+ Google Maps