Rødding Sø dannede 20. maj 2017 rammen om 5. omgang af Søens Dag.

Dagen startede kl. 10, hvor der efter velkomsten var instruktioner og undervisning omkring fisk og fiskeri i Rødding Sø.

Instruktørerne havde haft en ruse i søen natten over (hvilket jo kun er tilladt til undervisningsformål) og havde bl.a. fanget ål og suder. Børn og voksne var meget betagede af især de store ål, hvoraf den største vejede 1,7 kg. Fiskene blev efterfølgende sluppet tilbage i søen.

Herefter blev der fisket fra både land og småbåde. Mange børn benyttede muligheden for at komme ud at sejle. Det blev ikke til så mange fisk, men en pæn gedde og et par gode aborrer blev hevet ombord.

Alt i alt endnu et dejligt arrangenment, med bål, snobrød, pandekager, fiskeri og grillede pølser.