Fantastisk aften med øl-fænomenet Carsten Berthelsen i Røddinghus. Carsten Berthelsen er vel nok Danmarks største ølentusiast. Han har skrevet en række bøger om øl. Bl.a. “50 øl du skal smage før du dør” og “Godt bryg – god mad”
Carsten Berthelsens smittende humør, hans gestik og absolutte begejstring over øllet var omdrejningspunktet for en helt igennem fantastisk aften med ØL! Øl som ikke bare var velsmagende, men som også fik fortalt sin historie med både viden og humor.
Deltagerne fik både serveret gode øl, gode historier og gode grin.
De vil fremover ikke være i stand til at se en bølgende kornmark uden at blive tørstige.
De 60 fremmødte fik en grundig indføring i øllets duft, smag og farve og kan nu i søvne gengive betydningen af EBC, IBU og Plato mens de samtidig snuser ølskum med ét næsebor.