Fredag aften var der lagt op til gå-, løbe-, of cykelfest ved søen.
Anledningen var Røddings deltagelse i året Lokaldyst, hvor en række landsbyer konkurrerer om at gå, løbe eller cykle flest kilometer pr. indbygger. Rødding har tidligere vundet konkurrencen, hvor vinderen løber med 10.000 kr. og i år skulle forsøget gøres igen.
Mellem 150 og 200 mennesker i alle aldre mødte op ved Søhuset, hvor Brugsen havde taget opstilling med salgsbod og grill. Langsøspejdernes telt gav mulighed for at komme i skyggen, og Røddinghus havde sat byens flagallé op og leveret borde og stole.
Løbet blev skudt igang kl. 17.30 efter opvarmning med Brugsaben Sigurd.
På de 3 ruter havde frivillige taget opstilling med frugtborde, så motionisterne kunne få tanket op efter hver omgang på ruten.
En tur på en rute gav et elastikarmbånd som skulle afleveres i kassen ved rutestart. Både børn og voksne gav den gas, og der kom mange elastikker i kurvene. Det endelige resultat afsløres årets Snapsting i Viborg.
Lokalrådet takker de mange frivillige som har givet en hånd både før, under og efter arrangementet, og særligt Trine Svenstrup Kinch som koordinator og afvikler af Lokaldysten 2018
Se flere billeder fra en skøn aften i Rødding herunder