Sankt Hans i Rødding blev både en snak om og en opvisning i fællesskab.
Rigtig mange havde fundet vej til pladsen ved søen for igen at fejre Sankt Hans. Hvor de sidste år var Sankt Hans på afstand, blev det i år en særdeles hyggelig eftermiddag med børnebål, stenmaling, spil, lege og snobrød.
Omkring 100 deltog i eftermiddagens arrangement.
Kl. 20 indtog Asbjørn Sennels talerstolen foran de mange fremmødte. Han talte om de levende landsbyer, fælleskabes styrker og de fordringer det stiller til os hver i sær.
Desværre var lyden ikke den bedste, så vi har fået lov at bringe talen i tekstform herunder.
Byens dejlige landsbypedeller stod for aftenens arrangement og var overvældede over fremmødet. De måtte således hente flere forsyninger hos købmanden for at dække behovet for bl.a pølser. Tusind tak til alle som kom og gjorde det hyggeligt – og særligt tak til Pedellerne.
Mvh Rødding Lokalråd
Se flere billeder i bunden af indlægget.
Båltalen 2021 i Rødding v/Asbjørn Sennels
Tak for invitationen…
Som fodboldtræner for TVS´ førstehold har jeg gennem det sidste halvandet års tid fået en relation til Rødding, og ikke mindst Røddinghus, når jeg jævnligt har været til træning og kamp med holdet. Jeg har kørt turen fra min bopæl i Viborg og herud i al slags vejr, og har altid syntes godt om udsigten her ved Rødding…
Nu skal jeg til at bruge mindre tid på fodboldkamp og mere tid på valgkamp, fordi jeg ved efterårets kommunalvalg er kandidat til Viborg byråd for de konservative. Jeg har selvfølgelig visioner for Viborg by, men lige så selvfølgeligt er det, at udviklingen i kommunens største by aldrig må blive på bekostning af de mange stærke lokalsamfund, som kommunen også består af.
Faktisk mener jeg slet ikke, at man kan kalde sig selv politiker (højest en meget dårlig en af slagsen), hvis man har snævert fokus på én ting og ikke har blik for helheden. Så derfor er en af mine mærkesager også de stærke lokalsamfund, som Rødding er et godt eksempel på.
Men nu skal jeg ikke stå og holde en salgstale for mig selv. (dem tænker jeg, at I nok skal få rigelige af, når valgkampen starter). Jeg vil hellere holde en båltale, hvor jeg taler om Rødding som lokalsamfund.
Og derfor skal min tale heller ikke handle om hverken fodbold eller politik. Og så måske lidt af alligevel… For selvom fodbold og politik ikke ligner hinanden på så mange områder, så har de dog det til fælles, at man både inden for fodbold og politik har mulighed for at skabe og påvirke noget af det, der også hører til i det stærke lokalsamfund, nemlig fællesskaber – fællesskaber, der fungerer til både hverdag og fest.
Vi har senest oplevet fællesskabet i medgang, da vi forleden slog russerne, men også i modgang, da Eriksen faldt om i Parken, og vi sammen holdt vejret på tværs af alle danskere og alle nationer.
Og vi har oplevet den helt store mangel på fællesskaber det sidste laaange halvandet års tid, da fællesskaberne pludseligt forsvandt, fordi vi ikke måtte forsamles. Vi ved alle sammen hvorfor, men jeg gider ikke engang at nævne navnet på det mer´. Tror bare, at vi kalder det ”det unævnelige” ligesom den onde Lord Voldemort i Harry Potter-bøgerne ofte bare bliver kaldt ”den unævnelige”.
Om lidt skal vi brænde en heks af. Og den heks kan så meget passende være Sankt Hans-aftens symbol på, at den ondskab, den ”unævnelige ondskab”, der har holdt os fra fællesskaberne, nu skal gå op i røg og vi igen har mulighed for at forsamles.
Et symbol på, at vi igen har mulighed for at opbygge, måske genopbygge, det stærke lokalsamfund. For det kommer ikke af sig selv, og vi har brug, når det bliver vinter, men i første omgang – her hen over sommeren – at udnytte de mange lyse timer til at se hinanden og nyde det nærvær, der gør ”sommerens hjerter, så varme, så glade”, som vi synger i midsommervisen.
Hvad er det, der kendetegner og skal kendetegne Rødding som lokalsamfund? Det ved I selvfølgelig bedst selv. I kalder jer selv ”Rødding – byen med udsigt”. Men hvad er det egentlig I har udsigt til her i Rødding? Det første jeg ser, når jeg kommer kørende til byen, er ogsåudsigten her til i aften.
Vi ser søen, vi ser markerne, og vi ser himlen over horisontlinjen. Vi ser hele den dejlige natur, der omgiver og indrammer byen. Og så ser vi selvfølgelig selve byen – eller i hvert fald noget af den. Med kirken og købmanden, skolen og Røddinghus, og alle de andre steder, som jeg ikke kender så godt, men som I kender til som en større eller mindre del af jeres hverdag.
Og nu er forsamlingsforbuddet endelig ophævet eller i hvert fald højt hævet, så nu handler det netop om at forsamles, for at holde gang i gamle fællesskaber og få gang i nye fællesskaber. I har ikke bare ét forsamlingshus. I har mange forsamlingshuse. Kirken er en forsamlingskirke, købmanden en forsamlingskøbmand, skolen en forsamlingsskole. Ja, I har sågar – som noget helt særligt – en forsamlingssø.
Landskabet og byens mure er de ydre rammer for jeres lokalsamfund. Men det er selvfølgelig jer, der skal fylde rammerne ud og bruge byen. Der er ikke meget ved en kirke, et kultur- og fritidscenter eller en købmand, hvis der ikke er nogle, der bruger dem – hvis der ikke er kunder i butikken. Jeg tænker det må være rart at kunne gå ned til købmanden lørdag morgen, hvis man har glemt at købe mælk til kaffen. Eller endnu værre; slet ikke har mere kaffe på lager.
Jeg kender ikke byen indefra, men jeg har været inde og lure på både jeres hjemmeside og jeres facebookside. De vidner i sig selv om et levende lokalsamfund.
Der stod både noget om spejderhygge, svømmeudvalg og om Sødal børnehus. Der stod noget om fælles gåture rundt om søen, om bypedellerne og om hjertestartere. Der stod noget om fartdæmpere og folkedansere.
Men der var også et opslag om manglen på frivillige i foreningslivet. Manglen på trænere til diverse hold og mangel på folk, der vil tage en tørn i det ene eller andet udvalg. Der var endda en der meget direkte spurgte: Vil byen foreningslivet eller ej? Jeg håber og tror, at svaret er ja!
Men alene det, at nogle stiller spørgsmålet, er jo et udtryk for, at det levende lokalsamfund hele tiden har brug for at få tilført ny energi, for ellers så dør det ud. Det gælder om hele tiden at pumpe nyt liv i fællesskabet – før man pludselig får brug for en hjertestarter.
Jeg håber, at jeg kommer i byrådet og dér kan bidrage til endnu bedre vilkår for stærke lokalsamfund, f.eks. foreningslivet. Jeg har f.eks. nogle idéer om, hvordan Viborg kommune kan sørge for at styrker foreningslivet ved, at man simpelthen fra kommunens side organiserer og tilbyder unge en træneruddannelse indenfor diverse sportsgrene.
Det kan forhåbentlig medvirke til at unge mennesker selv forbliver aktive sportsudøvere i den lokale sportsklub. Men også bidrage til, at der er trænere nok til de yngre børn, der har fortjent at få de samme oplevelser, den samme udvikling som menneske, som jeg og mange andre har nydt godt af i fritids- og foreningslivet.
Den fantastiske udsigt her i Rødding skal I selv sørge for at udnytte. Både i overført betydning som udsigten til en fantastisk fremtid for byen. Men også i bogstavelig forstand udsigten til de smukke omgivelser og rammer, som I kan vokse jer større, sundere og stærkere i.
Med udsigt til søen, markerne og himlen har vi hele tre grundelementer i spil; vandet, jorden og luften. Og så mangler vi jo kun et fjerde grundelement, nemlig ilden. Den ild skal vi jo tænde lige om lidt i form af Sankt Hans-bålet, der sender heksen til Bloksbjerg.
Og ilden er det allervigtigste Sankt Hans-aften, ikke mindst i en båltale der handler om Rødding som lokalsamfund. For hvad er ilden symbol på? Den levende ild er et symbol på den indre ild, som I forhåbentlig selv føler for det stærke lokalsamfund, som I er en del af.
Der er mange talemåder med ild. Man kan have mange jern i ilden. Og man kan holde nogen til ilden. Og man kan have ild i røven. Og alt sammen er på forskellige måder og på forskellige tidspunkter – måske afhængigt af alder – vigtigt i et lokalsamfund. Og så kan man have ild i øjnene – og ja, brænde for noget.
Hvis der ikke er mennesker, nemlig jer, der brænder for lokalsamfundet, så kan det sidste ende være ligegyldigt, hvor smukke omgivelser eller hvor mange forsamlingshuse, der er. Den vigtigste drivkraft er jeres eget engagement.
Så når vi om lidt tænder Sankt Hans-bålet, så har vi vand, jord, luft og ild i skøn og smuk forening denne dejlige sommeraften ved Rødding sø. Og så se og tænk på det store bål som en forsamling af masser af ildsjæle, der sammen lyser op i lokalsamfundet og spreder varme til fællesskabet. For det er vigtigt.
Der er brug for alle ildsjæle, både de store, de små og dem midt imellem. Måske brænder den med forskellig kraft, men alle har en lille ildsjæl i sig – og alle bidrag til fællesskabet tæller.
Jeg har været på mange arbejdspladser, også fodboldklubber, hvor stedets værdier stod skrevet med store bogstaver på et skilt eller på væggen. Der kunne f.eks. stå ”fællesskab”. Men der er simpelthen ikke noget værre end værdier, man alligevel ikke lever op til. Der skal være handling bag, det man siger.
Derfor skal fællesskabet i et lokalsamfund heller ikke blive en eller anden abstrakt værdi, der bare står skrevet på væggen i forsamlingshuset eller væggen på facebook. Det skal tværtimod være noget meget konkret. Det er det konkrete møde med et andet menneske nede ved købmanden eller den konkrete hjælp i børnehuset, når man står en morgen og har brug for det. Men det er også, at man helt konkret sætter lidt gang i sin egen indre ildsjæl og gang i andre ildsjæle, når man tirsdag aften tager til møde i svømmeudvalget, spejderklubben eller i skolebestyrelsen.
At tage opgaven på sig, hvad enten den er stor eller lille, er faktisk første forudsætning for at man lykkes – og en forudsætning for at fællesskabet og det stærke lokalsamfund fungerer. Som sagt; både små og store ildsjæle kan gøre en forskel. Og som lille ildsjæl kan man øve sig på at vokse sig til en større ildsjæl – hvis man vil det.
Så det håber jeg, at I vil tage med jer og tænke over, når vi om lidt tænder bålet, lader alle flammerne i fællesskabet brede sig, og de mange ildsjæle samles i et stort bål.
Man kan i hvert fald ikke ønske sig en meget smukkere Sankt Hans-aften, og meget smukkere omgivelser end dem her i aften ved Rødding sø.
Rigtig god Sankt Hans aften – og rigtig god sommer til jer alle!
