Rødding Interesse Gruppe

RIG er en gruppe, der i samarbejde med Rødding Lokalråd og øvrige foreninger, ønsker at gennemføre frivilligt arbejde og indsatser til fordel for vores lokalområde. Gruppen RIG (Rødding Interesse Gruppe) er åben for alle der ønsker at bidrage, også hvis det blot drejer sig om gode ideer, tanker eller andre initiativer.

RIG er ikke en fast gruppe af mennesker, men mere en betegnelse for de mennesker som ønsker at sætte gang i aktiviteter og tiltag som ikke naturligt hører under nogle af de mange aktive foreninger der ellers har en masse aktiviteter i Rødding.

Formålet med RIG er at kunne samle engagerede mennesker i Rødding, som vil være med til at sætte Rødding på landkortet i Viborg Kommune og samtidig udvikle og skabe aktivitet i byen.

RIG er opstået for et års tid siden hos 5 lokale ildsjæle på baggrund af, at der er rigtig mange aktive foreninger, som alle laver et stort stykke frivilligt arbejde indenfor deres egen felter, men at der var en del ideer som ikke naturligt lå indenfor foreningernes interesseområder. Disse ideer fortjener et sted at kunne dyrkes og modnes, og vi arbejder derfor på at etablere en idébank med projekter og tiltag som interesserede kan gribe og føre ud i livet.

RIG er ikke en medlemsforening med vedtægter og regnskab, men kan måske bedst betegnes som en katalysator og et samlingssted for ideer og tiltag. Vi kan derfor kontaktes via vores Facebookside, hvor der også findes mailadresser til kontaktpersoner.

 

Nogle af de ting vi sammen med bl.a Rødding Lokalråd har medvirket til at gennemføre er:

  • Renovering af den lille badestrand ved Rødding Sø.
  • Udarbejdelse af informationspjece til ejendomsmæglere.
  • En festlig indvielse af den nye cykelsti.
  • En kampagne hvor Viborgensere kunne cykle ad den nye cykelsti til Rødding og få en gratis is.
  • Ansøgt om midler hos Viborg kommunes fond til forskønnelse landsbyer. Disse brugt til nye bord/bænkesæt og blomsterkummer ved Brugsen.

Fremadrettet arbejder vi på, at få engageret flere frivillige i byen med henblik på at forsætte udvikling og gennemfører forskellige projekter til byen. Der er mange frivillige i Rødding som altid er klar til at give en hånd med, og det vil vi gerne prøve at få struktureret lidt.

Vi hører meget gerne, hvis nogen ligger inde med gode ideer til projekter og aktiviteter som bare venter på at nogen griber bolden. Vi har stadig lidt ideer på lager – bl.a kunne vi godt tænke os en blomstersti langs cykelstien mod Viborg

Vi er rigtig glade for de reaktioner vi har fået fra byen i forhold til vores små projekter, og vi håber at det kan inspirere endnu flere til at engagere sig i de mange muligheder det giver at bo i en landsby.

Har du interesse i at være med – eller blot følge med, så klik ind på vores Facebookside

Sponsorer

Få RøddingNyt på mail






RøddingNyt er emails med nyt om arrangementer mv.

Udsend via RøddingNyt - klik her

Hvis du er medlem af byens Facebookgruppe, kan du selv poste dine opslag der.